Axel Ulmer (1884-1961)

Stipendier og udlandsophold: Raben- Levetzau 1915; Charl.borg Studiefond 1922-24, 1926; Akad. 1929; J.R. Lund 1933; Nathan 1941, 1943, 1950; Aug. Schiøtt 1942; Benny Claudi-Pedersen 1942; Bindesbøll 1948; Mols 1949; Ole Haslund 1950; Nathan 1950. Axel Ulmer repræsenterer billedkunsten i en familie med kreative traditioner, således var billedhuggeren Georg Ulmer hans fætter. Af stor betydning for U.s kunstneriske udvikling blev en studierejse i 1909 til Paris, hvor han blev påvirket af bl.a. Cezanne og Renoir. U. malede naturalistiske opstillinger, figurmalerier, modelbilleder, portrætter og landskaber, især fra egnen omkring sommerboligen i Tibirke. Et gennemgående motiv i hans produktion er portrætter og modelbilleder med kvinder. I disse malerier forenes noget karakterfuldt og klassisk i holdningen med en fordybelse i udtrykket som det bl.a. ses i Dame med stor hat. Senere modelbilleder kendetegnes af en forenkling af motivet, f.eks. i Danserinde fra 1939, hvor det sarte og feminine i modellen smelter sammen med ballettens særlige atmosfære. Karakteristisk for de tidlige kvindefremstillinger er modellens forankring i traditionelle kvinderoller, en motivisk holdning, der i senere værker afløses af større betoning på kvindernes individuelle træk og et stramt, mere modernistisk formsprog som det ses i Ung pige med gult halstørklæde. Mens landskabsbillederne fra 1920-30erne er naturalistiske, viser senere malerier en tendens til at finde motivets væsentlige træk, og der anvendes ofte en skitserende teknik i bestræbelserne på at fange de skiftende stemninger over skoven afhængig af vejrliget. Dette mere modernistiske udtryk med forenklede former, stærke farvekontraster og brede strøg med synlige spor af penslen ses i Landskab med huse fra 1949. I opstillingerne splittes baggrunden ofte op i dekorative farvefacetter, og der søges en helhedsvirkning gennem en sammenhæng mellem hovedemnet og delelementerne som i Tulipaner, hvor virkningen fra en dominerende vase afbalanceres af blomsternes placering dels i vasen, dels på bordet rundt om vasen. Inden for dansk landskabstradition følte han et fællesskab med Poul S. Christiansen, H. Giersing, Edv. Weie og K.Isakson især sidstnævntes modelbilleder var klare forbilleder for hans kvindebilleder. U. var kolorist med et særligt blik for farvernes stoflighed, og han søgte i sit kunstneriske arbejde mod forenkling og stadig stærkere malerisk betoning i opfattelsen af motivet.

Kilde: Weilbachs kunstnerleksikon