Andreas Friis (1890-1983)

Andreas Friis hører til den generation af kunstnere, der debuterede i årene omkring 1. verdenskrig, og som var stærkt optaget af den franske modernisme, først og fremmest Cézanne og Gauguin. I løbet af akademiårene modtog han impulser fra kunsthistorikeren Vilhelm Wanschers forelæsninger og skrifter om den store europæiske stil, som den havde fundet udtryk hos bl.a. Rafael og Michelangelo. Stor betydning fik også opholdet på Maurice Denis' malerskole i Paris, hvor Cézanne var det store forbillede. Denne optagethed af italiensk renæssance og fransk modernisme førte til talrige rejser, hvor F. dels opsøgte mesterværkerne i de kendte samlinger, dels hentede indtryk fra de fremmede lokaliteter. F. fik tidligt kontakt med malerne på Bornholm, ligesom han fik fast sommerbolig i Listed ved Svaneke, sandsynligvis mere tiltrukket af klippeøens motiver end af den såkaldte Bornholmerskole. Med sin høje alder nåede F. at være aktiv som kunstner i over 70 år, og på Den frie Udstilling blev han en institution med fast repertoire på de årlige udstillinger, nemlig nordsjællandske landskaber, skov- og haveinteriører, bornholmerbilleder, sydlandske motiver og opstillinger. Ind imellem var der eksempler på aktuelle bestillingsarbejder i form af portrætter og forarbejder til monumentale opgaver. Karakteristisk for F.s metode var en meget bevidst komposition, hvor billedrummet var klart defineret, næsten som et scenisk arrangement. Ungdomsarbejderne kunne være mørkstemte, til tider dramatiske, men med årene udvikledes en mere frigjort holdning til motiverne og en lysere, mere nuanceret kolorit. F. forblev livet igennem tro mod ungdommens idealer. Han fornægtede aldrig sine forudsætninger og skabte alligevel et selvstændigt livsværk.

Kilde: Weilbachs kunstnerleksikon