Carl Jensen (1887-1961)

Carl Jensen tegnede, allerede før han fyldte 20, til tidens førende vittighedsblad Klods-Hans. Fra 1905 til 1958 var han, bortset fra årene 1918- 20, fast tegner på københavnske dagblade. I lighed med kolleger og venner som Aksel Jørgensen og Axel Nygaard dyrkede han oprindelig den sociale tendensskildring. Senere, efter sin tilknytning til Politiken i 1921, der varede i næsten 40 år, blev han en mere tværpolitisk satiretegner, dog længe med en tydelig modvilje mod den borgerlige fløj, især partiet Venstre. Karakteristisk er den lange serie af nærgående karikaturer af statsminister Niels Neergaard og indenrigsminister Oluf Krag før valget i 1924, med den lange Niels Neergaard og den lille tætte Oluf Krag, en parafrase over den første Fy og Bi film, Vore Venners Vinter, 1923. I en årrække leverede J. "dagens billede" til Politiken. Ved siden af den politiske satire udførte J. reportagetegninger, blandt andet fra retssale, hvor fotografering ikke var tilladt, og som i 1920rne var et af de få tilbageblevne områder, hvor dagbladenes reportagetegnere ikke havde måttet vige for pressefotograferne. Inspireret af Honoré Daumier og især Jean-Louis Forains tegninger fra franske retssale dækkede J. Landmandsbankssagen i 1923. Blandt J.s mange karikaturer kan nævnes hans tegninger af en række kunstnervenner fra 1909- 20, offentliggjort i Ekstra Bladet, og talrige portrættegninger i Politiken af danske og udenlandske personligheder på besøg i Danmark. Tilsammen giver J.s tegninger et helhedsbillede af dansk kultur- og samfundsliv i næsten hele første halvdel af det 20. århundrede. Oprindelig var J. stærkt inspireret af udenlandske forbilleder, navnlig tegnerne ved datidens førende satireblad Simplicissimus. Efterhånden fandt han sin egen stil, præget af hastige, tydelige streger, hvormed han på kølig, usentimental vis fæstnede modellernes skiftende udtryk og karakteristiske bevægelser til papiret. Ved begyndelsen af 1. verdenskrig var J. som maler med til at introducere kubismen i Danmark. Han forlod sin stilling som tegner på Ekstra Bladet, flyttede 1918 til Tisvilde som nabo til vennen, William Scharff, og blev en af Danmarks betydeligste kubister. Omkring 1920 begyndte J. at male akvarel og gouache, dels landskaber, dels københavnske havne- og kanalbilleder. J. formåede i sjælden grad at bruge avisspaltens og avispapirets muligheder. I sine bogillustrationer udnyttede han med indsigt og disciplin de særlige virkemidler, den moderne reproduktionsteknik gav mulighed for.

Kilde: [Weilbachs kunstnerleksikon] (https://www.kulturarv.dk/kid/Forside.do)