Kræsten Iversen (1886-1955)

Kræsten Iversen rejste som ung til København, ernærede sig som malersvend, men fik hurtigt tilknytning til kunstnerkredse. Hans gennembrud kom med Odysseus og Nausikaa på Charlottenborgs Forårsudstilling 1919 og Vaulundur og Baudeville, der 1920 blev vist på Den frie Udstilling, som han blev knyttet til resten af livet. Begge billeder var monumentale, dramatiske arbejder med en klangfuld kolorit. Fra 1920 besøgte I. Bornholm, hvor farverne og det gennemsigtige lys blev af væsentlig betydning for hans landskaber. Studiet af Delacroix og Cézanne medførte et vendepunkt i hans kompositionskunst. De store opgaver, som fulgte, loftsmalerierne i Videnskabernes Selskab og Christiansborg Slots ridder- og tronsal, vidner om hans dekorative evner og om forbilleder fra barokken. Fornyelse i hans udsmykninger ses tydeligt i freskerne til Maskinskolen, hvor symboler og motiver leder tanken hen på de italienske futurister. Blandt kirkeudsmykningerne anså I. altertavlen i Zions Kirken i Esbjerg for en af sine bedste. Den fylder med sin dramatiske komposition og stærke grønne og blå farver hele det store kirkerum. Hans første glasmalerier var til Riisskov Kirke ved Århus, en ombygget villa fra 1920rne. Her evnede I. med 3 store glasmalerier at udsmykke et nyere rum i kraft af en enkel komposition og dristige farver. I Skt. Nicolaj Kirke i Svendborg, fra ca. 1220 i senromansk stil, har han udsmykket 4 store og 4 små kirkevinduer med glasmalerier, der med Knud Jølvers udtryk "gør indtryk af altid at have siddet på deres plads i kirken". Som udsmykningskunstner har I. i sjælden grad forstået at integrere sit værk i omgivelserne. Han følte selv stor tilfredshed ved, at mange af hans arbejder indgik i en kunstnerisk funktion i rum, hvor mennesker færdedes. Han spændte vidt og arbejdede med mange forskellige teknikker: Oliemaleri, fresko, akvarel, mosaik og glasmaleri. Som lærer ved Akademiet var han meget afholdt.

Kilde: Weilbachs kunstnerleksikon