Mogens Balle (1921-1988)

Mogens Balle begyndte at male midt i 1940rne, påvirket af indtryk fra ophold i Frankrig og af den danske spontan-abstrakte kunst. Hans tidlige billeder var præget af abstrakte, koloristiske tendenser, parret med figurassociationer. Hans tilknytning til gruppen Spiralen og bekendtskabet med Asger Jorn fik afgørende indflydelse på hans udvikling. Under et besøg i 1949 i Arkitekthytten i Bregnerød tog han sammen med danske og udenlandske medlemmer af kunstnergruppen Cobra del i en spontant improviseret udsmykning af hytten, der blev sat igang af Jorn. Ligeledes på Jorns initiativ blev B. inviteret til at deltage i en udstilling af fem kunstnere fra Cobra i Gal. Pierre i Paris 1951. I 1950-51 gennemførte B. en stor, improviseret dekoration i et senere nedlagt bogtrykkeri. Her arbejdede han hen over trykmaskiner, rundt om vinduer, døre og inventar med motiver sammenflettet i enkle stregtegninger: sol, både, en kvinde med barnevogn og abstrakt-rytmiske figurer som i hans maleri fra samme tid. I 1950ernes midte kunne man i billedopbygningen hos B. spore impulser fra Egill Jacobsen, mens hans træsnit og litografier er beslægtet med arbejder af Jorn og andre af Cobra-gruppen, heriblandt Corneille. I nogle billeder spores konstruktive tendenser, f.eks. i en udsmykning i Holbæk Papirfabrik fra 1957. B.s oprindeligt ret marginale placering i Cobra-gruppen blev i løbet af 1960erne styrket gennem en række internationale udstillinger. Et nært samarbejde med Cobras litterære hovedskikkelse, Chr. Dotremont, bragte ligeledes i 1960erne nye impulser ind i B.s kunst. De udførte fælles tegninger, billeder og såkaldte tegne-ord, hvor Dotremont stod for korte ordspil eller metaforer, der akkompagneredes af maleri eller tegning, improviseret omkring skriften. I 1970erne kom det til en krise i B.s produktion, der blev præget af repetition af allerede udviklede former. Men op gennem 1980erne opstod, i stadig dialog med traditionen fra Cobra, en række større billeder, hvori farvens intensitet og stoflighed varieredes i forhold til de tilbagevendende figurer, der udsprang af underbevidste associationer. I sit sidste leveår malede B. nogle af sine mest intense og koncentrerede billeder.

Kilde: Weilbachs kunstnerleksikon